Ponymor.dk er et genialt koncept – Lucia Langvad

Ambassadører for Ponymor.dk Cita og Lucia Langvad:

”Vi har begået sådan cirka alle de fejl man kan, når man køber en pony og vi vil gerne være med til at hjælpe andre, så de ikke begår de samme fejl!

Vi synes Ponymor.dk er et genialt koncept. Her berøres mange af de ting man skal tænke over,  før man køber en pony. Ting vi ikke selv var klar over, da vi købte en pony.”

”Lucia havde gået til ridning i et års tid, da hun ofte ytrede ønske om, at få sin egen pony. Vi så en annonce om en pony der så sød ud, og så kørte vi ud og købte den.

Det var dog på ingen måder den rette pony for Lucia, så vi lånte den ud, og jagten efter en anden pony startede på ny.

Valget faldt på Tabasco, en ældre og ret erfaren pony. Da vi købte Tabasco til Lucia for 3 år siden, passede de superfint sammen i størrelsen, men nu er hun snart 13 år og en langbenet pige. Vi må erkende, at det nok havde været klogere, at købe en mere fyldig, eller større, pony dengang.”

Det var lærerigt at købe pony

Både Lucias mor Cita og Lucia har lært meget ved købet af Tabasco.

Ponymor.dk ambassadør Lucia Langvad
Ponymor.dk ambassadører: Lucia med sin mor Cita og ponyen Tabasco

Særligt blev Cita overrasket over, hvor mange timer det kræver, når hun stort set hver dag skal med på rideskolen. Her er der nemlig et krav om, at man ikke må være på rideskolen uden voksen, hvis man er under 15 år gammel.

At alle udgifter ikke er inkluderet i opstaldningsprisen var også lidt en overraskelse.

Grundet Tabascos alder har det været nødvendigt med ekstra hyppige tandlægebesøg, for at nævne et eksempel.

Cita er til gengæld rigtig glad for alle de timer, som hun har sammen med Lucia, hvor de får rigtigt mange gode oplevelser sammen. Oplevelser, som de nok ikke havde fået, hvis Lucia havde lukket sig inde på teenageværelset og været sammen med veninderne der.

Lucia er også glad for alle de timer Cita tilbringer i stalden. Nu er hun nemlig ikke bange for heste mere, og tør hjælpe Lucia lidt med Tabasco.

Citas bedste råd til alle der overvejer at købe en pony er, at de ikke må holde sig tilbage med at spørge om hjælp, selvom det nogle gange kan virke pinligt, at der er så meget man som forældre ikke ved om heste.

Du kan følge Lucia og Tabasco på instagram:  lucia_og_ponyerne